Wilsons 14 punkter

Wilsons 14 punkter var en erklæring om de principper for fred, som skulle bruges i forbindelse med fredsforhandlinger ved afslutningen af 1. verdenskrig. Woodrow Wilson skitserede i en tale over for USAs Kongres den 8. januar 1918 punkterne, hvori han også fremlagde målet med krigen og de endelige fredsbetingelser. Wilson vigtigste allierede under 1. verdenskrig – Frankrigs premierminister Georges Clemenceau, Storbritanniens premierminister David Lloyd George og Italiens premierminister Vittorio Orlando – var imidlertid skeptiske over for Wilsonske idealisme.^[1] Ligeledes var flere republikanske politikere også skeptiske over for principperne.

USA havde sluttet sig til Ententemagterne i kampen mod Centralmagterne den 6. april 1917. USA's indtræden i krigen havde til dels været på grund af Tysklands genoptagelse af ubådskrigen mod amerikanske handelsskibe, der handlede med Frankrig og Storbritannien og dels Zimmerman-telegram. Wilson ønskede dog at adskille USA's involvering i krigen fra nationalistiske stridigheder eller ambitioner – herunder særligt den europæiske imperialisme, som ikke var velanset i den brede amerikanske befolkning. Således forsøgte Wilson gennem sine fjorten punkter at retfærdiggøre krigen ud fra forskellige moralske årsager.

1. ^ Stanley Hoffmann, "The Crisis of Liberal Internationalism, Foreign Policy, No. 98 (Spring, 1995), s. 159–177.